Hvorfor bruger vi Nytårsfyrværkeri ?
Traditionen med nytårsfyrværkeri stammer fra Kina og Kina opfandt krudtet!
I Kina er fyrværkeri en af de vigtigste traditioner for at signalere en lykkevarslende fremtid og fyrværkeri bruges traditionelt ved nytår, men bruges også ved andre begivenheder som f.eks. bryllupper.
Hvorfor er det nytår?
Traditionen med at fejre nyt år er en 5000 år gammel tradition.
For at de kinesiske bønder kunne finde ud af hvornår de skulle så og høste deres afgrøder, opfandt den legendariske "Gule Kejser", Huang Ti i år 2696 f. Kr. månekalenderen, som er baseret på en kombination af solens og månens cyklus.
Året blev opdelt i 24 årstider á 15 dage, hvor den første periode af årstiden hedder forårsperioden.(Derfor hedder nytåret også forårsfesten på kinesisk) Det nye år begynder ved anden nymåne efter solhverv (den 21.dec.), det vil sige at det traditionelle kinesiske nye år falder i perioden mellem den 21. januar og 20. februar.
Den onde dæmon Nian
En af legenderne fortæller, at der var en ond og djævelsk dæmon der hed Nian (der også betyder år, på kinesisk), kom frem hvert år, natten før det nye års begyndelse, for at plyndre og hærge og i det hele taget gøre mennesker fortræd. Dæmonen Nian kunne imidlertid ikke lide støj, ild og farven rød. Så for at holde Nian væk fra ens hjem, satte kineserne ild til bambuspinde, der når de brændte, spruttede og lavede støj.
Senere da kineserne havde opfundet krudtet (hvilket skete i Sui Dynastiet 581-618 e.Kr.), fyldte man så bambuspindene med krudt, som så spruttede og larmede endnu mere.
Man satte også røde tøj- eller papirstykker op for døre og vinduer for at skræmme Nian væk og for at den ikke skulle komme ind i huset.
Efterhånden fandt man på at putte krudtet i paprør og lukke det, hvorved man så fik knaldeffekten. Paprørene blev omviklet med rødt papir, der når kanonslaget sprang, spredte små røde papirstumper over det hele, hvilket også var med til at skræmme Nian.
Nytårsaften fyrværkeri.
Den sidste dag før det nye år samles familierne for at feste at året er gået godt, uden at Nian er kommet og terroriseret, hvilket kaldes Guo Nian (året er passeret).
Ved midnatstid går man ud for at brænde fyrværkeri af, således at man kan skræmme Nian væk og man ønsker hinanden Bai Nian (et godt nytår) med ønske om at Nian holder sig væk hele året.
Forskellige former for fyrværkeri bliver brugt for at skræmme Nian effektivt, således at den holder sig væk. Der bliver affyret raketter der sprudler med ild og lys. Man har en lang stok med masser af ”kinesere” på snor som man holder hen over muren rundt om huset, mens man går hele vejen rundt. Større fyrværkeri med rødt papir bliver affyret så de røde papirstumperne spredes over det hele. I det hele taget er der fest og larm hele natten.
I 1911 da Kina blev republik afskaffede man månekalenderen og gik over til vor tids kalender med nytår den 31. december. Men man fejrer stadigvæk de gamle traditioner i hele Kina, og resten af verden og har også taget traditionen op, hvor der bruges milliarder af kroner på at holde Nian væk, med fyrværkeri og larm og med ønsket om et godt nyt år, hvor Nian ikke vil komme og lave ulykker.
Kinesisk nytår er præget af traditioner, ritualer og overtro. Det er den vigtigste festival i verdens folkerigeste nation - og i alle andre lande med store kinesiske befolkningsgrupper.
Små røde pakker
Første dag i det nye år bruges, ifølge gamle skikke, på at besøge familie, venner og naboer for at aflevere små gaver. Typisk er det små skåle med frugt, der udveksles, men til børn og ugifte giver man små røde pakker med penge. Målet er at lægge gammelt nag bag sig og starte på en frisk i det nye år. Af andre ritualer gælder, at man hverken må feje, støvsuge eller vaske håret. Man skulle jo nødig vaske det nye års lykkebringende ånder ud med badevandet.
Rig gris eller lykkelig and
Men mellem de mange ritualer er der naturligvis også plads til fest og farver. Nytåret er kinesernes vigtigste festival og fejres med mad, drikke, dragedans og trommemusik, der strækker sig over flere dage. Maden er symbolsk, så hvad der serveres på tallerken, er langt fra ligegyldigt eller supermarkedets slagtilbud. Er der svinekød på menuen, er det med håb om rigdom, mens and sender signaler om lykke, og fisk om et langt liv.
Man fejer ikke gulvet den dag, det nye år starter. For at feje støv fra gulvet over dørtrinet ville symbolisere, at man fejer familien ud af huset.
Man vasker heller ikke hår, for så skyller man al lykke og velfærd væk. Nytåret varer ikke kun en enkelt dag og nat, men hele 15 dage. Det ligger på forskellige tidspunkter hvert år, da kineserne følger månekalenderen, men det starter altid mellem midten af januar og midten af februar. Under nytåret samles familien for at være sammen og for at vise respekt for de afdøde familiemedlemmer.
Det er dem, der har skabt grundlaget for familiens lykke og velfærd. Så de levende arrangerer en festbanket - en weilu - hvor de afdødes ånder også bliver inviteret med, og hvor man sammen ønsker hinanden et godt nytår.
Al maden er symbolsk: Stegte ris viser, at man har det godt sammen, grisekød betyder rigdom, and signalerer lykke, fisk et langt liv og dumpling, en slags fyldte dejboller, symboliserer en lykkelig familie.
Kagen Nian Gao bliver forberedt flere dage i forvejen, og jo højere den er, jo bedre bliver det følgende år. Husene bliver dekoreret med små digte om lykke og med Narcissus-planter, for det betyder held, hvis de blomstrer under nytåret.
Det gamle år bliver sendt af sted, og det nye år bliver budt velkommen med fyrværkeri, og alle døre og vinduer skal stå åbne, så det gamle år kan smutte ud. Der er mange andre traditioner og ritualer forbundet med nytår. F.eks. skal man sørge for at betale sin gæld inden, for i gamle dage havde dem, man skyldte penge, lov til at opkræve dem under nytåret, og hvis man ikke betalte, hængte kreditorerne en rød lampe op foran ens dør. I dag holder kreditorerne fri sammen med deres familier nytårsaften, men traditionen med de røde lanterner er til gengæld blevet et flot symbol på kinesisk nytår, fra Chinatown i San Francisco over landsbyen i Henan til Den Himmelske Freds Plads i Beijing. Eller måske stammer traditionen fra konkubinernes skik med at hænge en rød lanterne ud. Kun den konkubine, der havde besøg af manden den pågældende nat, satte en tændt lanterne foran sit hus.
|
|
Jordemoderen som maieutiker
Begrebet maieutik er græsk og betyder jordemoderkunst eller fødselshjælp. Kunsten at bistå under fødslen, som en forankret ledsager. I dag er begrebet imidlertid mere eller mindre forsvundet fra jordemoderfaget. Med denne korte artikel er det tanken, at genplacere maieutikken i jordemoderens praksis, for derigennem at pege på nye sider af jordemoderens arbejde.
Maieutikken har rødder i det antikke Grækenland, hvor specielt Sokrates bør nævnes, som det bedste eksempel på en maieutisk praktiker. Som de fleste er bekendt med var Sokrates imidlertid ikke jordemoder i traditionel forstand men derimod filosof. Dog har han sikkert været inspireret af hans mor Phainarete, som var jordemoder. Sikkert er det imidlertid, at Sokrates så sig selv som jordemoder af en ganske særlig støbning. Han kunne ikke hjælpe med at føde børn men hjalp med at føde andres tanker. Ligesom jordemoderen ikke selv er den, som føder barnet, ligeledes er det heller ikke Sokrates, der føder tankerne hos samtalepartneren, han er blot den forløsende hjælper. Han hjælper den viden på vej, som allerede er til stede. Målet med jordemodermetoden eller den såkaldte maieutiske metode er derfor ikke at finde det rigtige
Men hvad er det mere præcist ’Jordemoderen Sokrates’ kunne, som nutidens jordemødre kan drage nytte af i dag? Som et vigtigt element er det hans ganske særlige måde at tale med andre mennesker på. I samtalen fungerede Sokrates som jordemoder, hvor han skabte de bedste betingelser for fødslen af nye tanker. Han stillede derfor spørgsmål på en sådan måde, at der blev appelleret til refleksion og eftertanke. Han fik samtalepartneren til bedre at kunne forholde sig til sig selv og sin situation. Her benyttede han sig af en række fødselsteknikker. Bedst kendt er dialektikken, hvor Sokrates stiller sig ydmyg og spørgende overfor det andet menneske. Med sine spørgsmål indtager han en uvidende position for derigennem at åbne for de tanker, som ligger gemt i den andens bevidsthed. Det er netop kunsten at hjælpe til fødslen af ny forståelse, som er den kunst, der med fordel kan opdyrkes i jordemoderens praksis.
Mere konkret vil den sokratiske fødselsteknik kunne styrke jordemoderens sundhedsfremmende arbejde. Et arbejde hvor udgangspunktet ikke er at
hvad hun bør gøre. Mere nøjagtigt må Jordemoderen tage rollen som samtalepartner i kvindens indre dialog. På den baggrund er det vigtigt at opsummere dialogens indhold, så der fortløbende skabes en rød tråd i dialogen, hvilket samtidig giver kvinden mulighed for at se sin situation udefra. Målet er selverkendelse. Ikke blot at kvinden
Den sokratiske jordemoderkunst kræver en stærk karakter. På samme måde som man aldrig kan være sikker på den fødsel man går ind til, på samme måde må man være indstillet på de mest uventede tanker fra den gravide – og begynde der. Som karakteregenskab fremhævede Sokrates ydmyghed som en dyd. Kierkegaard, der havde Sokrates som sit forbillede, er vel nok den, som har formuleret det mest præcist. I et efterhånden slidt men vigtigt citat lyder det således:
svar, men at stille det mest præcise spørgsmål, så horisonten udvides mod ny erkendelse. forklare den gravide, hvad der er rigtigt og forkert, men derimod at tilstræbe en forståelse af det udgangspunkt, hvorfra kvinden oplever sin situation. Ad denne vej er det ikke kun jordemoderen, der ved, hvad der er bedst for den gravide kvinde men også kvinden, der stillet overfor de rigtige spørgsmål, kan fortælle jordemoderen, kender sin situation, men at kvinden samtidig erkender sin situation og placering i samme. Ideen er ikke, at jordemoderen gør sig klog på kvindens følelser og tanker, men at jordemoderen skaber betingelserne for, at kvinden selv bliver klogere på egne forhold. Med en sokratisk maieutik er det derfor ikke tanken blot at informere kvinden, men at tænke sammen med kvinden om et fælles mål. Samtidig er man ikke resultatorienteret, men personorienteret, hvor det afgørende er at finde den gravide der hvor hun er, dvs. i en bestemt situation.
…al sand hjælpen begynder med en Ydmygelse; hjælperen maa først ydmyge sig under Den, han vil hjælpe, og herved forstaa, at det at hjælpe er ikke det at herske, men det at tjene, at det at hjælpe ikke er at være den herskesygeste men den Taalmodigste, at det at hjælpe er villighed til indtil videre at finde sig i at have Uret, og ikke at forstaa hvad den Anden forstaar (1, s. 97).
Fødselshjælpen bliver ad den vej en bestemt
ellers bliver den blot en munter uvidenhed, hvor al ting er ligegyldigt. Indsigten består i, at komme fejltagelserne i forkøbet og lade kvinden komme til orde først. Med ydmygheden er jordemoderen
livsindstilling, der præger ens arbejdsindstilling. Ydmygheden er ikke en forhandlet opgave eller et flueben på en tjekliste, men derimod en karakteregenskab, der kommer til syne, som en konkret duelighed. Ydmygheden fortæller med andre ord ikke noget om det, jeg gør, men om det, jeg er. Pointen er, at ydmyghed ikke er noget, vi kan evidensbasere for nu at bruge et postmoderne udtryk. Tværtimod beviser eller begrunder ydmygheden ingenting, men viser sig som en menneskelig uvidenhed. Ikke uvidenhed om hvem man er, eller hvad man står for, men snarere erkendelsen og accepten af alt, det man ikke er. Med ydmygheden flytter jordemoderen fokus væk fra sin egen person over på den hun gerne vil hjælpe. Ydmygheden hjælper jordemoderen til ikke blot at lade sig føre af fornuftens vilje, men derimod lade det hun ikke ved komme før det hun ved. Hun ved IKKE hvordan kvinden (eller manden) har det! – men vil gerne vide det. Dog er ydmygheden en indsigt før den bliver en dyd medmenneske før hun er menneske.
Som det kort er blevet skitseret kan jordemoderkunsten beskues fra flere sider. I tråd med den nytænkning, som arbejdet med sundhedsfremme har skabt, kan jordemoderen med fordel inddrage maieutikken, som et frugtbart aspekt af en praksis i udvikling. Dette bør ikke blot ske som en faglig profilering, men som en erkendelse af, at jordemoderen som fødselshjælper både ledsager kvinden som menneske og medmenneske.
1. Kierkegaard S.
Bind 18. København: Gyldendal; 1962.
Synspunktet for min forfatter-virksomhed. I Kierkegaards samlede værker.
Jacob Birkler, cand.mag. i filosofi og psykologi og stud. ph.d. med fokus på etik i sundhedsvæsenet. Underviser på Jordemoderuddannelsen i Esbjerg.
|
Lokumsrim, en situation mange af vi ældre BURDE kende til?
Passing of the Backhouse
Af James Whitcomb Riley.
When memory keeps me
Company and moves to smile or
Tears,
A weather-beaten object looms
through the mist of years,
Behind the house and barn it
stood, a half a mile or more,
And hurrying feet a path had
made, straight to its swinging
door.
Its architecture was a type of
simple classic art
But in the tragedy of life it
played a leading part.
And oft the passing traveller
drove slowe and heaved a sigh
To see the modest hired girl slip
out with glances shy.
We had our poesy garden that
the women loved so well;
I loved it too, but better still I
loved the stronger smell
That filled the evening breezes
so full of homely cheer,
And told the night-o`retaken
tramp that human life was
near.
On lazy August afternoons it
made a little bower
Delightful, where my grandsirer
sat and whiled away an hour,
For there the summer mornings,
its very cares entwined
And berry bushes reddened in
the streaming soil behind.
All day fat spiders spun their
webs to catch the buzzing flies
That flitted to and from the
House, where Ma was baking
pies;
And once a swarm of hornets
bold had built their place
there,
And stung my unsuspecting Aunt
--I must not tell you where.
My father took a flaming pole ---
that was a happy day –
He nearly burned the building
up, but the hornets left to stay.
When summer bloom began to
fade and winter to carouse,
we banked the little building
with a heap of hemlock boughs.
But when the crust is on the
snow and sullen skies were
gray,
Inside the building was no place
where one could wish to stay.
We did our duties promptly,
there one purpose swayed the
mind;
We tarried not, nor lingered
long, on what we left behind.
The torture of the icy seat
would make a Spartan sob,
For needs must scrape the flesh
with a lacerating cob,
That from a frost-encrusted nail
suspended from a string—
My father was a frugal man and
wasted not a thing.
When Grandpa had to “go out
Back” and makes his morning
Call,
We´d bundle up the dear old
Man with a muffer and a shawl
I knew the hole on which he sat
-- ´twas padded all around,
And once I tried to sit there –
´twas all too wide I found,
My loins were all too little, and
I Jack-knifed there to stay,
They had to come and get me
out, or I´d have passed away,
My father said ambition was a
thing that boys should shun,
And I just used the children´s
hole ´til childhood days were
done.
And still I marvel at the craft
that cut those holes so true,
The baby´s hole, and the slender
hole that fitted Sister Sue,
That dear old country
Landmark; I tramped around a
bit,
And in the lap of luxury my lot
has been to sit,
But ere I die I´ll eat the fruits of
trees I robbed of yore,
Then seek the shanty where my
name is carved upon the door.
I ween that old familiar smell
will soothe my jaded soul,
I´m now a man, but none the
less I´ll try the children´s hole.
|
Kan du betjene en HJERTESTARTER?
Det er nok værd at investere lidt af din fritid på at lære hvordan en hjertestarter skal betjenes - det er ikke spor svært!
Læs mere om FØRSTEHJÆLP på dette link. Du kan få brug for at skulle yde førstehjælp, før du ved af det!
Se dette link:
http://www.hjertestarter.dk/Default.aspx?ID=46 |
|
|