Endokrine system
Fysiologer har længe vidst, at vi i legemets endokrine system har en biokemisk mekanisme, der mobiliserer os fysisk, når vi har behov for at beskytte os eller flygte for at undgå alvorlig skade eller død. Opdagelsen af en sådan trussel (uventet overhængende) starter en kompliceret kædereaktion, som vi kun har ringe bevidst kontrol over. Denne reaktion omfatter en forøgelse af hjerteslag, åndedræt og blodtryk og frigør energidepoter til blodbanen og øger blodforsyningen til hjerte, hjerne og muskler. Klart nok vil alle disse forandringer i legemets stofskifte være nyttige i tilfælde af en dødelig trussel, idet de omgående bringer os i en optimal tilstand af agtpågivenhed, styrke, fart og metabolisk effektivitet. På denne måde har vi utvivlsomt i tidernes morgen været i stand til at klare os ganske godt, når vi uventet så os i selskab med en sabelkat eller lignende.
Adrenalin
Den mest betydningsfulde biokemiske forandring i legemets alarmreaktion er frigørelsen af adrenalin. Dette magtfulde stof går over i blodbanen og fordeles til hele organismen i løbet af nogle få sekunder. Virkningen i hjernen er at tænde alle lysene, for fuld kraft og på én gang. Legemets store muskler lader op. Alt dette er udmærket, når det gælder at svinge en økse eller en kølle eller søge tilflugt i den nærmeste trætop.
Propranolol
Det mest fascinerende ved stoffet er, at det i organismen virker ved at blokere den del af det biologiske system, som fremkalder ”kamp/flugt” reaktionen. Dets popularitet hos musikere støtter således den opfattelse, at sceneskræk hører til gruppen af primitive forsvarsreaktioner. Læger kunne fuldt lovligt ordinere stoffet mod forhøjet blodtryk og adskillige andre medicinske tilstande. Bruges eller blev tidligere brugt af piloter i udstrakt grad.
Ethvert Paradis kan visne!
|
|
|