GRØNLANGKÅLSVISE

    Melodi: Pigen og søndevinden

1.

Om kålen nu vi synge vil,

fortælle lidt om, hvordan den blev til

hvordan den fik sit lange navn,

og siden til julen var festlig til gavn,

Grønlangkålsmad med flæsk og sul,

det blev jo vendelbospise,

med et par drammer her mod jul,

det fjerner så mangen en krise.

2.

Se, kålens frø er meget små,

så runde og glatte – du må forstå,

at den skal sås i lige spor –

og ikke for dybt i den maj-varme jord.

En kvindehånd skal helst de strø

en hånd der kan føle og kæle,

så ikke i store klumper frø -

fuldstændig hinanden skal kvæle.

3.

Det første blad er glat og lind -

og sart som den blødeste barnekind,

de næste får en kruset kant,

som kniplingsmønstre – de ligner iblandt.

Så vokser den på solens bud,

hvis orme den skal lade være,

de store blade foldes ud,

den bliver grønkål – med ære.

4.

Sidst i november ser vi den,

når sommerens frugter de er gemt hen,

da står den stadig med sin top

og venter, at nogen skal rykke den op.

Og haren nipper af et blad,

mens agerhønen sig skjuler,

for hver er både skjul og mad,

før menneskebørnene juler!


 5.

De gamle bøger taler om,

at retten fra Skåne til Danmark kom,

- langt finere end søbekål,

for den skulle spises med gafler af stål.

I gruekedlen kogtes den,

med flæsket og skanke fra grise -

blev vredet op – og så lagt hen

til julefrokost at spise.

6.

Dens blade krystes til en bold,

som knyttede næver – den gemmes kold,

Den skal ej skæres itu,

- derfor har den navnet, - så ved vi det.

Så lad os få grønlangskålsfest, en øl og en dram til at skylle

med venner, - som det passer bedst,

GRØNLANGKÅLEN – den vil vi hylde!


 


 

SKÅL !

Klik her for at få dit eget GoMINIsite