1. vers

Kære Moder! hvorfor sover du,

på det hårde egebord så længe?

Vil du aldrig, vågne mere nu?

ak, så græder stedse din drenge.

2. vers

Sig mig, hvorfor er du klædt så hvid,

og hvorfor, vor gode Fader græder,

hvorfor kommer vores venner hid,

altid klædt i sorte sørgeklæder.

3. vers

Moder, rejs dig af din kolde seng,

drag dig af de lange hvide klæder!

Hør vor broder, hør den lille dreng,

som i vuggen ligger du og græder

4. vers

Ser du ej, hvor alle stjernerne,

svinde bort, og morgenrøden smiler,

thi du har alt sovet dage tre,

og endnu i dybe søvn du hviler

5. vers

Derfor skal du sove lidt endnu,

ingen tåre fra dit øje rinder,

når du vågner, o, så vågner du,

frisk og sund med røde kinder.

6. vers

Jeg skal dække til din kolde krop,

at du ret kan få en rolig slummer,

når du da til slutning vågner op,

Er du fri for sygdom, gråd og kummer.

7 vers

Skal du ligge i det kolde skrin,

Som i stuen står med låget over?

Ak, så kan jo aldrig solens skin

Lyse ned i kisten, hvor du sover.

8. vers

Skal du ligge i det hus af ler,

hist på kirkegården, kære moder!

Ak, så kommer du jo aldrig mer

hjem til os og til vores lille broder

9. vers

Da til graven, hvor vores moder bor,

tit med mine brødre hen jeg iler,

og når lille broder bliver stor,

skal jeg vise ham, hvor moder hviler.

10. vers

Når vi samles da i Himmerige,

Hos Guds Engle små i Evigheden –

O, så skal vi nok fortælle dig,

Hvor vi sørgede og græd herneden.

K. Vintersbølle

Smil, åh smil

Du, som år for år,

rundt i grimme gader går,

træt og støvet

og bedrøvet

både høst og vår -

sænk ej blikket ned,

glem din egen ensomhed,

der er andre

der må vandre

længere, end du ved

Smil, åh smil til dem du møder,

det er smil, der gør dig smuk.

Der er smil, der tørrer alle tårer,

Som en sol kan tørre nattens dug

Har du trang til ro og fred og hvile,

og din by er trist og grå og bleg;

Du skal se, hvis bare du vil smile,

smiler byen igen til dig.

Digt af Karl Vintersbølle

Sol og lys og vår

aldrig til dit hjerte når,

Hvis du græder

over glæder,

som du aldrig får.

Er et frossent sind,

fyldt af sorgens mørke spind,

Kan du sprede

det og lede

Solens lys derind,

Smil, åh smil til dem du møder, osv

Karl Vintersbølle

Fyraften

1.       Vers

Nu piber alle fløjter, maskinen går i stå,

Nu fra vort arbejd hjemad rask vi iler,

Da kommer mig i møde to øjne lyseblå

::Så trofast begge de i mine hviler::

2.       Vers

Du tager mine hænder og kysser ømt min mund

Du spør om jeg er træt af dagens m’je,

Ja træt er jeg Grete, men nu i denne stund

::jeg glemmer alt hvad jeg har måtte døje::

3. Vers

Så går vi ned ad Strædet hjem til vor lille bo,

Så går vi op ad lange mørke gange

Hver lille krog er fattig; men der er frad og ro

::der synger Grete sine glade sange::

4. Vers

Vi lytter først ved døren, så går vi stille ind,

Der sover trygt vor dreng og lille pige,

Der blomstre røde roser på deres barnekind

:: her er jeg drot, her er mit Kongerige::

Karl Vintersbølle

Den Standhaftige Kobbersmed af Karl Jakob Hannibal Nielsen Vintersbølle.

1.       Vers

Mit hjerte banker bare for en kobbersmed.

Men det er no´et der ikke kommer nogle ved,

This kobbersmeden, å den brave kære sjæl,

Han ved nemlig ikke noget selv!

Hver formiddag, når jeg fori hans værksted går,

Han ufortrødent på sin kasserolle slår,

Og mens han hamrer, jamrer højt i smerte,

Åh mit hjerte, thi hvert slag,

Som kasserollen får, mit hjerte når

2. vers

Han er så sund og frisk og stærk og sød og sund,

Han har den allerbedste lille truttemund!

Hans øjne lyser ligesom den klare dag,

Men han ved ikke noget selv deraf.

Han banker bare på sin kasserolle flink,

O! var jeg blot en kasserolle, han sku`

Holde i sin hånd og banke på,

Gud ved, om han da ville slå?

3. vers

Hvor kan mon det nu være, at en kobbersmed

Er ganske utilgængelig for kærlighed.

For ham jeg kunne gøre, ja jeg ved ej hvad;

Men han er stadig ganske ligeglad.

I aften vil jeg stå i døren tavs på lur,

Så tror jeg, at jeg sier jeg tror, jeg frier

Og hvis han gi`er mig ja! Hurra!

Så kan I andre kasserollen ta!