Klassisk kinesisk medicinsk teori
Når man taler om klassisk kinesisk medicinsk teori støder man på begreber som tao, yin, yang samt de fem elementer: træ, ild, jord, metal og vand.
Det er vigtigt at gøre sig klart, at de nævnte begreber tilhører en filosofisk forklaringsmodel, som kineserne konstruerede for at kunne forklare de naturfænomener, de så omkring sig.
Det kinesiske verdensbillede er karakteriseret ved en helbredsopfattelse, idet alle fænomener i universet er en del af samme ultimative virkelighed – tao.
Tao kan aldrig blive demonstrerbar viden eller blive beskrevet adækvat med ord, fordi den ligger i området mellem sanserne og intellektet. Vore ord og koncepter stammer fra intellektet og kan derfor ikke anvendes ril ”sand” beskrivelse af tao. I bogen ”Tao Te King” siger Lao Tse følgende:
”Det Tao, der kan udtrykkes i ord, er ikke det evige Tao”.
Tao, som er enheden, virkeligheden, harmonien i universet, er opsplittet i to modsatrettede kræfter, yin og yang.
Forholdet mellem dem beskrives som loven om modpolernes enhed, udtrykt ved, at de danner, fortærer, støtter og transformeres til hinanden. At de danner hinanden henviser til, at de ikke eksisterer i sig selv, men alene gennem samspillet med modparten. Yin og yang symboliserer således henholdsvis minus og plus, kulde og varme, kvinde og mand, indad og udad, nedad og opad, mørke og lys, passiv og aktiv, jord og himmel.
Hvad der kan være yin i én situation, kan være yang i en anden, idet de beskrives ud fra relative begreber. For eksempel er huden på ryggen yin (bagside) i forhold til huden på brystet, der er yang (forside). Samtidig er huden på ryggen yang (udad) i forhold til de indre organer, der er yin (indad).
At yin og yang transformeres til hinanden henviser til, at når én ting eller et fænomen har udviklet sig tilstrækkeligt meget i én retning, er en ændring til den modsatte retning uundgåelig. Årstidernes skiften illustrerer dette.
De fem elementer – træ, ild, jord, metal og vand – betragtes kun som de grundlæggende bestanddele i den materielle verden: Mellem elementerne hersker der en indbyrdes afhængighed og kontrol, som bruges til at klassificere naturfænomener, legemets væv og organer samt de menneskelige følelser.
Teorien om yin og yang og de fem elementer kædes i praksis sammen, således at de enkelte elementer inddeles i yin og yang-dele. For eksempel hører lever og galdeblære til elementet træ, hvor galdeblæren er yang-dele og leveren yin-dele.
Teorierne og yin og yang og de fem elementer betragtes ikke som stive teoretiske systemer, men snarere som mulige poetiske mønstre, man kan anvende efter behov. I den kinesiske medicin anvendes de til at forklare organismens funktioner og sygdoms opståen. Ligeledes tjener de som hjælp i diagnostik og behandling i det daglige kliniske arbejde. Mennesket opfattes som et univers i miniatureformat, et mikrokosmos med en iboende livskraft, ”qi” udtales ”Chee, som i cheese”, som balancerer mellem to modsatrettede kræfter yin og yang. Mennesket betragtes ikke som et isoleret fænomen, men tværtimod som uløseligt forbundet med helheden, universet.
Målet med menneskelivet er at leve i harmoni hermed!
|