Peder Christoffersen, Niløse eller Nidløse.
Født den 25. marts 1859. Død den 9. marts 1932
Peter eller Peder Christoffersen blev født i Holmstrup ved Jyderup, se opslag 26 i kirkebogen.
Forældre: Christoffer Frederik Mathiasen født den 13. marts 1829 i Bjergsted sogn, opslag 40. Moderen hed Ane Maria Pedersdatter, hun var født i Jyderup sogn den 4.2.1829, opslag 126. Forældrene blev gift den 7. Maj 1858 i Jyderup sogn, se opslag 167. Christoffer (faderen var søn af boelsmand Ove Jensen Caimose/Kaimose.

Peder eller Peter nåede at blive 73 år gammel. Han døde i Niløse 9. marts 1932, se opslag 177.
Peder C. skrev efter bedste hukommelse sine erindringer i 1924, se den blå spiralbog i arkivskabet.
Han blev konfirmeret den 20. april 1873 i Holmstrup kirke ved Jyderup. 
Peder blev gift 1. gang: den 7.2.1880 med Karen Sophie Pedersen, datter af træskomand Johannes fra Verup. Karen blev født den 14. juni 1861 og var datter af Johannes Pedersen og Johanne Rasmussen fra Verup. De blev gift i Niløse kirke, se opslag nr. 117. Karen Sophie P. døde som 25-årig den 22.9.1886, opslag 149.
Gift 2. gang den 29.12.1886 i Ugerløse kirke med Ane Marie Pedersen som er født i Søndersted sogn den 23.april 1857. Ane Marie døde som 40-årig den 29.1.1898. Hendes forældre var: skovmand Peder Andersen og Ane Hansen af Galø. Ane Marie er Ane Arnolda´s mor.
Gift 3. gang  den 31.12.1898 i Stenmagle kirke med Ane Kristine Mortensen, som er født i Ubberup, store Tåstrup sogn, Holbæk, den 9. juni 1864, se opslag 44. Hendes søster blev født i Ugerløse år 1867. Ane Kristine blev konfirmeret den 6. oktober 1878 i Ugerløse kirke, opslag 79. Hun dør den 13.1.1939 som 75-årig i Niløse opslag 226.
Peder Christoffersen var en ihærdig mand som prøvede lidt af hvert. Blikkenslagerarbejde, smedearbejde, fortinning af mælkejunger, cykelsmed, brøndgraver. Han byggede mejerier og samlede nogen af de første cykler på Sjælland. Han lavede telegraf- og telefonnet i lokalområdet. Han opnåede at få flere patenter.
Peder C. var en meget troende mand, læs hele hans levnedsberetning – det er spændende læsning. Find selv ud af meget mere - god fornøjelse.
P.C endte med at få amputeret den ene fod pga. koldbrand.
Børn:
Kone 1, Karen Sophie (dør i 1886 som 25-årig):
Arnold Philip Vilhelm født i Niløse den 1.12.1880, opslag 13 – dør som 12-årig i Niløse den 13. maj 1888, opslag 139.
Frederik Christian Christen Christoffersen født den 20.10.1883, opslag 20. Dør den 27.10.1883, opslag 136.
Dorthea Marie Christoffersen, født i Niløse den 7. september 1884, opslag 53. Konfirmeret den 2. oktober 1898, opslag 149. Flyttede til Fyn iflg. Pc’s noter.
Kone 2, Ane Marie P. (Dør i 1898 som 40-årig):
Karl Sofus Kristoffersen født i Niløse den 21.1.1888, opslag nr. 29. Gift med Karoline iflg. Ulla.
Ane Arnolda Christoffersen (gift Vintersbølle), født i Niløse den 8. sept. 1889, opslag 63. Død den 13.11.1972
På plejehjemmet i Ruds Vedby, begravet i Dianalund. Konfirmeret i Niløse den 4.10.1903, opslag 158. Gift med Karl Jakob Hannibal Nielsen Vintersbølle den 13.4.1914 i Niløse kirke, opslag 182.

Frederikke Marie født i Niløse den 24.12.1892, opslag nr. 53 – det er hende der har skrevet bogen om P.C.
Ove Christoffersen født i Niløse den 6.4.1896, opslag nr. 14
Kone 3, Ane Kristine (dør 13.1.1939):
De holdt sølvbryllup den 31.12.1923, læs på side 72+72 a. 60-års fødselsdag den 9.6.1924.
Ane Kirstine Christoffersen/Mortensen er datter af husmand Morten Andersen og hustru Maren Kirstine Knudsen, begge Ubberup, Store Tåstrup, Holbæk amt.
Notater:
  1. Mirandum salt mod gigt, læs side 70+71
  2. Niløse? Fik lys i 1920
  3. Soldat: Villersgade kaserne i Kbh.
  4. Fredericia kaserne
  5. Soldat ved generalstabens opmålinger i Thisted
  6. Snedsted, Thy, Thorup Thy
  7. Første centrifuge mejeri ved Thorup Thy, Burmester.
  8. Side 30 En dag jeg var ude på opmåling Sølvgades kaserne
  9. 20. oktober 1883 søn nr. 2 Frederik Christian. Han dør syv dage senere.
  10. 1. december 1880 Første søn fødes Arnold Philip
  11. 7. september 1884 fødes Dorthea
  12. 1886 Karen hans første kone bliver syg og dør den 22. sept. 1886, 24 år gammel.
  13. bryllup mellem jul og nytår. Bliver gift med Marie, hans anden kone, som er datter af skovmand Peter Andersen.
  14. Side 43
  15. Carl fødes 21.1.1888
  16. 1888 Arnold dør af hjernebetændelse den 13. maj 1888
  17. 8. sept. 1889 Arnolda fødes
  18. 1887 Peders første cykel
  19. 24.dec 1892 Frederikke fødes
  20. 6. april 1896 Ove fødes
  21. 29.1. 1898 Marie dør af kræft
  22. 3. Kone = ”Stine” Maries veninde
  23. Side 55+57
  24. Peders mormor dør i foråret 1864.
  25. Natten mellem den 23.-24. juni brænder morfarens hus ned til grunden, læs side XX
  26. Som 5-årig går Peder ærinder til Bromølle, der er langt at gå.
  27. Hans fætter tager til Amerika og tjener mange penge. Da han kommer hjem, dør han i 1908 og giver sin formue til Guds hus. Der er tale om over 100.000 kroner. Læs på side  
  28. Bager Hansen tager ”røven” på Peders mor og lokker en lodseddel fra Klasselotteriet hende. Lodsedlen kaster en stor gevinst af sig. Præmien er megastor, så bageren kan købe gård, etc. læs side 7
  29. Peder bliver soldat og får nr. 86. Han bliver sat til at måle Thyland op sammen med andre soldater. Side 30-31.
  30. Bom på tværs af vejen ved Tersløse skov. Han ser en hvid hest krydse vejen – er det syner? Læs side
  31. Mikkelsen får uretmæssigt patent på en skumdæmper som Peder har opfundet, læs side 55.
  32. 1903 han opfinder en petroleums staldlampe og tager patent på den. Side 56.
  33. Udstiller i 1901 Holbæk og hilser på kronprins Frederik og Kronprinsessen og får endda sølvmedalje, se side 58.
  34. 1911 Han bygger vandværk i Tersløse by.
  35. Svend Maribo dør og Peder får lang kredit, læs på side 64.
  36. Karl bliver syg af tyfus. Lægen mener også at Peder C. har fået tuberkulose, læs side 65.
  37. Sølvbryllup se side 72a
  38. Kronisk gigt, se side 74-75
  39. I 1891 oprettedes en håndværkerforening, hvor P.C blev forman se side 79
Sønnen Ove overtog faderens værksted den 1.4.1917. Han skal betale kroner 1200 pr år og vedlige bygningerne udvendigt. Lager og værktøj overtages for kroner 6.000, plus at han skal betale 500 kroner pr år så længe Peder og hans kone lever og samtidig skal han give dem fri husly og have.
 
Ane Arnolda´s og Karl Jakob Hannibal´s børn:
Jens født den 31.1.1917, død 1998. = 81 år (Jens var tvilling, broderen Kaj døde få dage gammel).
Kaj (morfar) født den 8.4.1921, død den 12.7.2005 = 84 år
Grethe født den 7.6.1922, død den 14.11.2004 = 82 år
Cecilie (Cille) født den 25.4.1928, død den 27.10.2018 = 90 år
Jytte (plejebarn) født den 18.1.1938, død den 6.12.2017 = 79 år
 
 
 
Klik her for at få dit eget GoMINIsite