Milepæle i nyhedernes historie
Nyheder har der naturligvis været, lige så længe der har været mennesker. Men det var først, da sproget opstod, at nyheder og informationer kunne blive spredt videre, end øjet rakte. Man kunne tale med hinanden, og på den måde høre om ting, man ikke selv havde oplevet og dermed lære af hinandens erfaringer. Sådan fungerede nyhedsstrømmen i de første mange tusinde år af den menneskelige historie. Den eneste måde at finde ud af, hvad der skete, var at tale med nogen, der vidste noget. Rygter og von hørensagen herskede med andre ord suverænt, og ingen kunne kommunikere videre, end hvad stemmen og bentøjet rakte til. For omkring 10.000 år siden ændrede det sig, og de første massemedier begyndt så småt at opstå. Ved brug af trommer eller røgsignaler kunne beskeder og nyheder spredes både betydeligt længere, mere præcist og til mange flere mennesker end tidligere. Næste teknologiske milepæle i nyhedernes historie var, da kineserne tæmmede hesten for omkring 5.500 år siden, og derved gjorde det muligt for mennesket – og dermed nyhederne – at bevæge sig langt hurtigere. Ikke ret længe derefter, for omkring 5.000 år siden, opstod de første skrifttegn i Mesopotamien, og det blev dermed for første gang muligt at fastholde informationer igennem længere tid.
Den globale landsby
Siden da er det kun gået en vej. Nyheder er blevet spredt videre og videre og hurtigere og hurtigere i verden, der af samme grund er blevet stadig mindre. Det bliver lysende klart i Newseums allerførste udstillingslokale, der udelukkende består af en væg med snesevis af udprintede dagsaktuelle avisforsider fra hele verden.
Genialt i al sin enkelthed og en umådelig konkret påmindelse om, hvordan globaliseringen helt bogstaveligt har gjort verden mindre. Ikke bare har teknologien betydet, at man kan stå her i Washington og læse alle disse forsider samme dag, de bliver trykt; historierne der bringes på alverdens forsider er også forbløffende – og lidt forstemmende – ens.
Der er en historie om den olympiske fakkels tragikomiske jordomrejse på forsiden af The Age fra Melburne. South China Morning Post fokuserer som så mange andre på kampen mellem Hillary Clinton og Barack Obama, og Manila Times skriver om olieprisernes himmelflugt. Et globalt snapshot af den lille håndfuld historier, der optager verden dette forår, krydret med de ultralokale nyheder, der er den anden side af globaliseringen, for de medier, som ikke hopper på den globale dagsorden, springer hele vejen tilbage til det ultralokale. Som St. Louis Post Dispatch, hvor hovedhistorien er »Swarm Warning – It’s a big year for bugs« eller Jerusalem Post, der raser
over de internationale vanskeligheder ved at få usyrnet brød til dette års jødiske påske.
Fokus på fortiden
Men hvor charmerende dette fokus på aviser og den klassiske journalistik, der gennemsyrer det meste af Newseum end er, viser det også, hvor svært mediebranchen har ved at forstå og overskue de forandringer, der ruller hen over den.
Først nede på anden sal, mere end totredjedel gennem museet, går det for alvor løs med de elektroniske medier, og også her er langt det meste af pladsen optaget af de gamle travere, tv og radio. Der er pusseløjerlige oplysninger, som at de første tv-værter blev sminket grønne i ansigtet pga. problemer med at oversætte meget lyse farver til sort/hvid og en tankevækkende påmindelse om, hvordan tv på mindre end ti år revolutionerede mediebranchen i USA. Fra 1950 gik antallet af husstande med fjernsyn fra ni procent til 72, og allerede i 1962 havde fjernsynet overhalet aviserne som amerikanernes foretrukne nyhedsmedie. Som præsident Richard Nixon er citeret for, blev det så magtfuldt et medie, at »amerikanerne ikke tror på noget, før de ser det på tv«. Meget apropos den nuværende heftige kamp om at blive USA’s næste præsident er det også tankevækkende at se klip fra den allerførste tv-transmitterede debat, der blev afholdt i 1960 mellem John F. Kennedy og Richard Nixon. Debatten blev anset som et vendepunkt for Kennedy, der virkede friskere og mere veloplagt, men det interessante er, at ifølge dem, som hørte den over radioen, vandt Nixon klart debatten.
Medier skaber verden
Det er et klassisk eksempel på, hvordan nye medier ikke bare afspejler, men i høj grad også skaber samfundet, og noget der igen finder et ekko i årets valgkamp, hvor senator Barack Obama har excelleret i at bruge internettet til at mobilisere og aktivere sine støtter. Men her er det, som om Newseum er gået i stå. Trods internettets helt åbenbart umådeligt store betydning for medieverdenen og journalistikken, er internetmedierne henvist til et lille hjørne. Her beskriver et par håndfulde små plancher udviklingen fra de første tegninger af Arpanet – det der siden blev til internettet – til det nuværende mylder af blogs, internetaviser og RSS-feeds. Alt sammen præsenteret ultrakort uden nogen form for dybereliggende overvejelser om, hvad det vil betyde for journalistikken, at nyheder er blevet gratis allemandseje, avisernes oplag styrtdykker i hele den vestlige verden, og de traditionelle mediers annoncebaserede
forretningsmodel er truet på livet af internettet. En besynderlig undladelse, der trods alverdens interaktive displays, tjekkede lydeffekter og hæsblæsende 4D-film, hvor selve sædet bevæger sig, får Newseum til at virke mere som et mindesmærke for en døende branche end den hyldest til journalistikkens bedrifter, der er tanken.
Klik her for at få dit eget GoMINIsite