Næstved
Historie
Stednavnet ”Næs-tved” betyder ”rydningen ved næsset”, og denne rydning (vel i skoven) må være sket i jernalderen. Flere udgravninger viser ubrudt bebyggelse siden 400-tallet, så Næstved er måske Danmarks ældste by. Næstved var senest i vikingetiden en handelskøbing ved Susåen, der var bred og dyb nok til den tids små handelsskibe, og gennem middelalderen var havn og torv byens livsnerver.
Næstved er nævnt på skrift i år 1135, hvor Peder Bodilsøn og hans slægt skænkede Skt. Peders Kirke og en række ejendomme til oprettelse af et kloster; det senere Skovkloster (Herlufsholm). Næstved fik også sortebrødre- og gråbrødreklostre samt helligåndshus, ligesom der kom et nonnekloster på Gavnø og en Skt. Jørgensgård (spedalskhedshospital) i Åderup. I Østdanmark havde kun Roskilde flere klostre. Middelalder-byens anden sognekirke Skt. Morten, er sikkert fra sidst i 1100-tallet.
Sidst i middelalderen, omkring år 1500, har der nok levet cirka 5.000 mennesker i byen. Kun Odense, Malmø og København havde lige så mange indbyggere. Reformationen 1536 blev starten på en nedgangstid for Næstved.
I 1950 var bybefolkningen doblet op til cirka 24.000 indbyggere og efterkrigstidens service- og velfærdssamfund udviklede sig til det samfund, som vi kender i dag.
Middelalder-rekorder.
1. Danmarks eneste middelalderrækkehuse (Boderne).
2. Danmarks eneste sikre gildehus fra middelalderen (Kompagnihuset).
3. Danmarks eneste helt bevarede Hellingåndshus (museet).
4. Danmarks eneste rådhus fra middelalderen.
5. Danmarks eneste arkæologisk udgravede middelalderbadstue.
6. Danmarks ældste udskårne bindingsværksfigurer (Apostelhuset).
7. Danmarks ældst bevarede bysegl.
8. Danmarks bedst undersøgte spedalskhedskirkegård (Åderup).
9. Danmarks først omtalte vandmølle (Maglemølle).
10. Danmarks først nævnte torveby (1140).
11. Danmarks største og bedst undersøgte massegrav fra middelalderen.
Skt. Mortens Kirke
På sydsiden af kirken står et højt mindesmærke for navngivne lokale faldne soldater i krigene 1848-51 og 1864 – Ved lyssignalet for enden af Østergade lå Østerport i middelalderen.
Skt. Mortens Kirke er byens næststørste sognekirke. Den er nok opført sidst i 1100-tallet, men meget ombygget gennem tiden. På et tidspunkt var den så forfalden, at nogle mente den skulle rives ned. Det mest imponerende inde i kirken er den store udskårne altertavle fra 1660´erne. Den er lavet af tidens mest berømte billedskærer, Abel Schrøder den yngre fra Næstved, og er over 6 meter høj. Under hvælvingerne er kirkens skytshelgen Skt. Morten, malet mens han fra hesten deler kappe med en tigger. Det store krucifiks i korbuen er også berømt ligesom et alterskab for Skt. Peter.
Hotel Kirstine
Hed indtil 1988: Den Gamle Borgmestergård. Hotellet er en del ombygget gennem tiderne, var oprindelig i én etage og har været bolig for borgmestre i 1800-tallet. Den ældste del af hotellet er opført 1745-46. Blev en overgang (60`erne) kaldt Missionshotellet.
Næstved Havn
Blev indviet i 1938. Den har en vanddybde på 6 meter. Før den tid kunne kun mindre skibe sejle herind ad Susåen. Skibene lagde til ved bolværkerne langs åens bred. Susåen blev på samme tid lagt i to ”betonkasserør”, der stadig befinder sig under Havnegade mellem de to lyssignaler. I dag anvendes de kun som regnvandsbassiner.
Kompagnihuset
Er opført mellem 1490 og 1493. Det var et gildehus for købmændenes ”gilde” – dvs. deres faglige og selskabelige sammenslutning.
Axelhus
Axeltorv er Næstveds største torv og bens centrum. Torvet opstod først i 1553, da man rev gråbrødreklostrets kirke ned og nedlagde dets kirkegård. Der er ikke mange gamle huse tilbage ved torvet, udover den husrække mod vest, som ses på foto. Stort set alle ejendommene er fra 1600-tallet, hvilket dog ikke kan ses, da de fleste har fået nye facader i 1800-tallet. I den ene ejendom har der været boghandel siden 1869. Axelhus er om- og nybygget 1784. Som der står over porten er det et ”æreminde” over faren: ”opført af hans, her på strædet fødte, ældste søn: cancelliråd, by- og herredsfoged, Evald Wulf”. Mor Ulla, far Ove samt foster Søren tilbragte bryllupsnatten på Axelhus, øverst oppe.
Slut på Tornerosesøvnen
Denne beretning om, hvad der er hændt Næstved i de 50 år, der er gået, siden Næstved fejrede 800 års købstadsjubilæum, tager udgangspunkt i januar 1935. Næstved var da en stilfærdig købstad med et indbyggertal på 12.001 – så stilfærdig, at der endda ymtedes om ”Tornerosesøvn”, - men der var ved årsskiftet visse tegn på, at denne tilstand var ved at ophøre.
Det fremgik af skattebogen for 1935, at byens største skatteyder skulle betale 7.142 kr. og nr. 2 var sat til 6.815 kr.
Til belysning af prisniveauet i Næstved for 50 år siden, altså i 1935, kan det efter et kig i avisernes annoncespalter oplyses, at smarte laksko kostede 6,75 kr., overfrakker kr. 16, forsåling af et par herresko kostede 4,00 kr. og et kilo Java kaffe kostede kr. 2,25.
Næstveds placering på det sportslige område markeredes den 30. Maj i 1935 ved, at Næstved Boldklub besejrede HIK 3-1, hvorved klubbens bedste fodboldhold rykkede op i Danmarksturneringens mesterrække, hvori landets 10 bedste fodboldhold indbyrdes kæmpede om Danmarksmesterskabet.
Næstveds 800-årsdag.
På den dag, da man markerede Næstveds 800 år som købstad, den 15. juni 1935, afvikledes et meget højtidsfuldt program, som guldrandedes ved kongeparrets deltagelse i festlighederne.
Ny havn i Næstved.
I juni 1938 fik Næstved ny havn sit første flådebesøg.
I juli 1976 gav "cirkus Dania" forestillinger på Dyrskuepladsen, og det var et lille stykke Næstvedshistorie - om officersønnen Claus Jespersen, der stak af fra gymnasiet
for i stedet at kaste sig ud i cirkuslivet med Cirkus Benneweis, efter at han havde truffet cirkusprinsessen Diana Benneweis i Næstved, hvor hun fik rideundervisning.
Showbizz lå godt for Claus Jespersen fra Næstved, som sammen med Dania (bemærk ligheden med Diana) blev et cirkusnummer af international klasse, ligesom de to blev populære ledere af Cirkusbygningen i København i Benneweis regi. Men i 1976 forlod Claus Jespersen Benneweis-familien for at starte sin egen cirkus "Cirkus Dania". Det gik ikke, Claus strandede med sin cirkus, som opløstes midt i sæsonen 1977, men han klarede sig på anden vis i showbranchen, indtil han i 1984 blev genoptaget i Cirkus Benneweis i Cirkusbygningen i København.
Næstved passerer de 16.000
I det første byrådsmøde i 1947 konstaterede borgmesteren, at Næstved – trods de vanskeligheder, der fulgte i krigens spor – var kommet gennem 1946. Den fremadskridende udvikling var fortsat, og indbyggertallet havde nu passeret de 16.000.
Blandt årets generalforsamlinger heftede man sig ved den i Dansk Jernvare Industri, hvor det konstateredes, at den hesteskomaskine, virksomheden var baseret på, endnu ikke var kommet i gang; men fabrikken havde 80 mand i arbejde med anden produktion.
18 september meddelte ledelsen af De Forenede Jernstøberier, at den hidtidige chef for DFJ´s Næstvedafdeling S.T. Westenholz, var fratrådt og afløst af direktør J.F. Rainals. Årsagen var uoverensstemmelser mellem ledelsen af DFJ og Westenholz, og afskedigelsen vakte stærke protester fra Næstvedvirksomhedens funktionærer og arbejdere.
Den 1. november samme år stiftede Westenholz sit eget firma, ”Nordisk Ventilator Co. A/S”, der begyndte at fremstille ventilatorer på en førstesal i et nyt industrihus, opført ved Vordingborgvej. Det nye foretagende startede med én arbejder og 8 funktionærer heraf flere som fulgte Westenholz fra DFJ.
Næstved gik fremad i disse år, og formanden for ligningskommissionen, skolebetjent Chr. Rasmussen, kunne 2. feb. 1948 meddele, at der i det forløbne år på Næstvedvirksomheder var udbetalt i lønninger 38.439.597 Kr., hvilket sammenlignet med året før var en stigning på 6,2 millioner kroner.
Den 25. August 1948 meddelte Næstvedbladene, at Dansk Jernvare Industri havde måttet konstatere et tab på 600.000 kroner, på grund af ledelsens fejlagtige kalkulationer.
Den 22. august 1949 holdtes et historisk byrådsmøde, hvor borgmester Tidemand tog til efterretning, at han var blevet underkendt af Indenrigsministeren og hans parti. Borgmesteren udtalte samtidig håbet om et fremtidigt godt samarbejde i Næstved byråd – en fremstrakt hånd, som Konrad Hansen modtog på fællesgruppens vegne.
Så arbejdedes der i byrådet nogenlunde fredeligt op til det med spænding imødesete byrådsvalg 14. marts 1950. Her kom Socialdemokratiet ind med 8 mandater i det nye byråd, Radikale fik 1, Konservative 4 og Venstre 2. Kommunisterne mistede deres ene mandat.
Ved dette valg indvalgte Socialdemokraterne i Næstved en ung malersvend og placerede ham allerede fra starten i en række vigtige udvalg. Det var Svend Hansen, som i øvrigt senere blev borgmester.
I det første byrådsmøde i 1953 meddelte borgmester Tidemand, at Næstveds indbyggertal nu var 18.048, og at kommunen ved årsskiftet havde anlægsarbejder i gang for 9 millioner kroner – et efter datidens forhold stort tal. Gymnasiebyggeriet tegnede sig for 4,5 millioner kroner.
Den 13. august 1953 indviedes Næstved Gymnasium, betegnet i aviserne som Jørgen Otbo´s livsværk. Dette byggeri havde kostet 5 millioner kroner og kunne rumme 580 elever. Pallas Athene-figuren over indgangen er udført af billedhuggeren Arne Bang, Fensmark.
I løbet af 1954 modtog Gardehusarregimentet et stort antal tanks og panservogne, hvilket medførte opførelsen af ”Kampvognsanlægget” i Kalbyrisskoven med garager, værksteder m.v. til i alt 5,5 millioner kroner.
Efterhånden som Næstved udvidede sig blev byen ”vandlidende”, og man havde i god tid set sig om efter nye vandindvindingsmuligheder. Byrådet havde vedtaget planer om at opføre et nyt vandværk ved Pindsobro, samt at nedlægge en vandledning, som skulle føre vand fra det ny vandværk ind til Næstved.
Et andet stort projekt var udgravningen af Axeltorv for anlæg af et underjordisk parkeringsanlæg, der samtidig skulle tjene som et kæmpemæssigt beskyttelsesrum.
Sygehus og friluftsbad
Den 17. juni 1957 indviedes Herlufsholm friluftsbad, der var blevet til på privat initiativ via Herlufsholm Gymnastikforening. I 1958 fik Kildemarksskolen endelig sin udvidelse, indeholdende mellemskoleklasser, og den blev nu Næstveds mest moderne skole – formedelst 1,9 millioner kroner.
Den 20. juni 1959 tog borgmester Tidemand første spadestik til Næstvedhallen.
Ny borgmester.
Th. Tidemand blev ved sin afsked hyldet med en smuk takketale af fællesgruppens formand, lrs. Konrad Hansen. Som ny borgmester kåredes viceborgmester Svend Hansen.
Telefonen var et gammelt og spændende kapitel i Næstveds historie. To år efter at Graham Bell havde gjort denne opfindelse, præsenterede ur- og instrumentmager Edv. Ahrentzen, Ringstedgade, sin by for ”Næstved-telefonen”. Det var den 18. maj 1882. I år 1895 solgte Ahrentzen telefoncentralen til KTAS. Den 18. marts 1961 overgik Næstved til fuldautomatisk drift på telefoncentralen, 85 telefonistinder blev derved ledige.
I begyndelsen af 1962 besluttede Statens Åndsvageforsorg at placere et nyt forsorgscenter for Syd og Østsjælland i Næstved.
Den 25 juni 1964 kom hele kongefamilien på besøg. Kongeskibet ”Dannebrog” lagde til i Næstved Havn, og kongeparret ledsaget af de tre prinsesser besøgte sygeplejeskolen ved Centralsygehuset, rådhuset, Kählers keramiske værksteder samt Nordisk Ventilator.
I sommeren 1964 byggede NIF´s fodboldvenner tribune på Næstved stadion. De ofrede 8000 arbejdstimer på sagen og 172.102 kr. ydede de til tribunen, som formanden Tage Haugaard, på ”vennernes” vegne den 12. aug. 1964 afleverede til borgmester Svend Hansen.
Pr. 1. oktober 1964 reduceredes forsvarets bestand af heste, og det medførte, at Gardehusarregimentets beredne eskorte blev skåret ned fra 72 til 42 heste. Den 9. oktober 1964 red regimentschef, oberst Jorck Jorckston, i spidsen for den fuldtallige eskorte til afskedsparade på Axeltorv, hvor borgmesteren sagde nogle borgerlige ord om regimentet og dets traditioner, som dog kunne føres videre af de 42 tilbageblevne i eskorten.
Der har været soldater i Næstved i over 400 år; mest rytterregimenter, og fra 1940 satte gardehusarerne præg på byen (kaserne ved Kalbyrisskoven); de er dog nu flyttet til Slagelse. Grønnegade blev forladt af soldater i 1977, og Næstved Kommune overtog det hele. Nu bliver de mange lokaler brugt af foreninger og klubber samt til kulturelle formål.
Torsdag den 27. januar 1966 fik Centralsygehuset i Næstved sin officielle indvielse, og hermed afsluttedes et markant sygehusbyggeri, som havde været i gang siden 1957.
I 1966 og 1967 førtes med megen energi et felttog for at få et påtænkt sjællands universitet placeret i Næstved. Aviserne skrev spalte op og spalte ned, men enden på sagen blev at Roskilde blev foretrukket.
Næstvedhistorie i levende billeder.
Den 23. maj 1975 viste filmproduceren Arne Rasmussen, Næstved, ved en forestilling i Scalateatret sin farve-tonefil ”Af Næstveds krønike”, hvori han viste optagelser fra betydningsfulde Næstvedbegivenheder i tiden 1973-74. Det var altså en film af byhistorisk betydning.
I Næstved by- og egnshistoriske arkiv forvares nu en fil fra hvert år siden da.
Næstved Museum
Næstved Museum er en stor middelalderbygning med en imponerende blændingsgavl. Ejendommen er et tidligere Helligåndshus, dvs. en blanding af sygehus, alderdomshjem og fattiggård. Det er det eneste helt bevarede helligåndshus i Danmark. Huset blev bygget i to omgange i 1400-tallet, og indeholdt den gang også en lille kirke, som først blev nedlagt i 1803. Siden har det været militærsygehus og fattighus. Der er meget at se på i de tre etager:
Middelalderlige skulpturer, udskæringer, bøddel-værktøj, fugleskydningsskiver, stor dragtsamling, gamle malerier, et skelet fra Skt. Jørgensgården (spedalskhedshospital) i Åderup.
|