Peder Christoffersen var Kaj Vintersbølles bedstefar. Alene af den grund, kunne det måske være interessant for andre at læse om, hvor besværligt livet var i "gamle dage" og om hvordan sådan en "gut" kom gennem livet. Her bringes et lille uddrag fra hans store erindringsbog. Uddrag, små smagsprøver. Uenighed. Straks efter Andelsmejeriets oprettelse ansattes Frederik Simonsen som bestyrer. Han var blot 27 år, men dygtig. I løbet af sin lange karriere modtog han flere sølvmedaljer, bronzemedaljer og diplomer. Peder Christoffersen havde ret i, at et mejeri – senere to – ville give arbejde til ham. Han arbejdede på begge og var tilsyneladende med til at bygge Andelsmejeriet. I 30´erne satte Simonsen sin søn i lære hos Peder Christoffersen. Sønnen ville helst have været urmager, men faren ville ikke betale udgiften til det nødvendige døgnophold på en urmagerskole. I 1929 var indvejningen på Niløse Andelsmejeri 198.000 ton (pr. ko 282 ton). Antallet af leverandører var 100, antallet af køer var 700 (gennemsnitligt antal køer pr. leverandør = 7). Ost laves ikke, men der laves 84 tons smør. På mejeriet var ansat 1 leder, 1 mejerist, 1 elev og 8 kuske. Mejeriet blev i 1934 solgt til Irma. Kongsted Vandværk (side 25). I begyndelsen af forrige århundrede fik de fremmeste landsbyer vandværker. Vedde fik sit i 1907, Skamstrup 1908. Også Kongsted ville have et. Man begyndte at tegne andelshavere. 12. november 1906 besluttede bestyrelsen i Brugsen sig for at tegne en andel på en hane, men dog således, at uddeleren betalte halvdelen. I 1910 havde så mange tilsluttet sig, at man kunne begynde. Blikkenslagermester Peder Christoffersen fra Niløse skulle lave arbejdet. Alt i alt ville det koste 6500 kroner. Det gik også godt: rørene blev lagt, de forskellige husstande tilsluttet, og vandet blev taget fra en brønd på H.J. Sørensens mark, og en vindmølle pumpede vandet op i vandtårnet, der var bygget på bakken bag gadekæret, Bybjerg. 14 dage efter var brønden tom! Peder Christoffersen prøvede så at tage vand fra selve gården. Men brønden her løb også tom, så ville han tage det fra gadekæret og sætte et filter på røret, så urenheder kunne sies fra. Men vandet ville ikke løbe i rørene fra kæret til brønden, hvorfra vandet skulle pumpes op i vandtårnet, for rørene var lagt forkert. Det endte alt sammen med, at man opgav at finde vand, men i 37 år herefter betalte hver eneste husstand i Kongsted et beløb til det vandværk, der aldrig gav vand! Politiske forhold (side 27) Arbejderbevægelsen. Arbejderbefolkningen. Og alligevel voksede arbejderbevægelsen frem. Den store arbejderbefolkning, der fortrinsvis boede i Verup og i ”Krogen” ved Niløsegård, dannede baggrunden herfor. Med klangbunden hørte også de mange små usle husmandslodder nær mosen og på Niløse Holme. I 1891 dannedes i Verup en arbejderforening, hvis formål det var at hjælpe hinanden i sygdomstilfælde og arbejdsløshed. Blikkenslagermester Peder Christoffersen blev formand, og hjulmager Larsen blev kasserer. Håndværkerne satte sig altså i den ”rigtige” arbejderbevægelse med det samme på organisationsapparatet. I 1893 ville foreningen holde fastelavnsfest. Den Indremissionske formand modsatte sig naturligvis dette, og måtte så gå af, men foreningen fortsatte ufortrødent. Allerede i 1893 fandt det første kampvalg til sognerådet sted. En af sognerådets medlemmer rejste fra sognet, og en ny skulle derfor vælges. Lærer Hansen blev opstillet af bønderne, Peder Christoffersen af landarbejdere og andre småfolk. Stemmerne kom til at stå lige, så en lodtrækning måtte afgøre valget. Christoffersen vandt denne. I alt sad der 5 i sognerådet. De fire var bønder med proprietær Hauberg fra Niløsegård som formand. Arbejderbevægelsens personer. (side 33). En af Ove Christoffersens svende var hans svoger, Karl Jakob Hannibal Vintersbølle . Han var socialdemokrat og holdt altid fri den 1. Maj, for at kunne deltage i arbejdernes internationale kamp- og festdag. Hans søn Jens Vintersbølle , blev indmeldt i DSU til sin konfirmation. Selv var Ove Christoffersen venstremand, mens hans bror Carl var radikal. Dengang var der isnende kulde mellem de to partier, så der blev aldrig snakket politik ved familiesammenkomsterne. Derimod gik snakken ivrigt på værkstedet. Naboen, sadelmager Søren Sørensen, var også radikal……… Sociale forhold (side 41). Niløse er igennem tiderne beskrevet som et fattigt sogn. Kun mod syd fandtes der god landbrugsjord, og de, der boede i Verup, på Niløse og Kongsted Holme eller på Lilleø fristede ofte en kummerlig tilværelse. Storgården, Niløsegård, og teglværkerne i området havde endvidere ansat arbejdere, der blev meget dårligt lønnede. Direkte pjalteproletariat kendes også fra Niløse. I 30´erne købte børn for 25 øre briketter i Niløse og bar dem hjem til Verup, og en kone herfra tiggede en gammel dyne hos blikkenslagerens, for hun havde kun ”nogle frosne sække at dække børnene med”. Engang omkring år 1900 gik en lille pige således rundt og tiggede mad til sin familie selveste Juleaftens dag. Hun fik kun et stykke harsk flæsk på størrelse med en barnehånd. Det elektriske lys kom til Niløse (side 41). ”Nu i aften skinner hvide lys i Niløse”, huskede Tage Johansen endnu i 1999 at folk i Dianalund havde sagt. Niløse fik elektricitet 1 år før Dianalund. Indtil da havde de rigeste karbid-lamper ellers var det tællelys og lidt petroleum, der oplyste hjemmene. På gaderne var der ikke lys, så når arbejderbevægelsen holdt fest og møder i forsamlingshuset lagdes disse altid, når der var fuldmåne. Arbejdsforhold (side 49): Derhjemme opdagede han, opsynsmanden, at nogen havde stjålet brænde fra hans brændestak. ”Det skal vi snart få sat en stopper for”, sagde han. Og efter at have gennet kone og dattersøn indenfor, borede han et hul i et stykke brænde og hældte sortkrudt fra en patron derned, hvorefter han stoppede hullet til. Dagen efter røg en kakkelovn i luften i et hus tæt ved. Det gav et ordentligt brag, og stuen var sodsværtet så det stod efter, mens kakkelovnen vat totalt ubrugelig. ”Ja, de moderne kakkelovne er nu ikke så gode som de gamle”, sagde bedstefaren til naboen. Der blev ikke talt mere om det, for eftertiden fik bedstefarens brænde lov til at ligge. Han var da 79 år gammel. Niløse skole (side 81). Niløse gamle skole er fra 1837. Efter tidens skik, sad eleverne efter dygtighed. De dygtigste sad forrest. Ove Christoffersen , der siden blev byens førende håndværker, sad på sidste plads, somme tider dog på anden sidste plads. En gang havde en dreng fået et lommeur. Lærer Hansen spurgte så i et forsøg på at være morsom: ”Hvad er tvebakken?”. Drengen svarede da på bredt sjællandsk: ”Den er halv ædt op”! I 1906 måtte en skolelærerinde, frk. Engel, afskediges på grund af sindssyge. I hendes sted skulle en vikar ansættes. Der var i sognerådet kamp mellem frøken Andersen og frk. Gummersgaard. Sognerådet bestemte så, at et udvalg på tre mand skulle bestemme det i løbet af en aften. Blikkenslagermester Peder Christoffersen holdt på frk, Gummersgaard fordi hun var Indre Missionsk, en anden holdt på frk. Andersen, mens den sidste, skolelærer Hansen overhovedet ikke ville tage stilling. Til sidst fik Christoffersen sin vilje ”for det er jo kun en vikar”, bemærkede han. Patenter: Patent nr. 5232 af den 14. November 1902. Anordning for selvslukkende lamper. Genstanden for den foreliggende opfindelse er en anordning ved selvslukkende lamper. Patent nr. 6137 af den 7. November 1903 Sikkerhedslygte, som er således indrettet, at lampen slukkes ikke alene, når lygten vælter eller falder ned, men også, dersom der går ild i de eventuelt uden på lampen værende rester af petroleum. Ved denne sidste anordning er lampen sikret mod eksplosion. Patent nr. 8333 af den 1. Marts 1906 Dampapparat til brug ved hals- og lungesygdomme. De hidtil kendte dampapparater til brug ved hals- og lungesygdomme har den fejl, at der nu og da kan komme vanddråber ud mellem dampene, som skal inhaleres, og dette foranlediger derfor, at apparatet stadig kræver tilsyn. Den foreliggende opfindelse angår et apparat uden disse fejl, idet det er indrettet således, at kun fuldstændig vandfri damp kan træde ud af inhallationsrøret. Patent- og varemærkestyrelsen oplyser i brev til OSJ dateret den 17. Januar 2006, at et patent i år 1902-1905 kostede kroner 20,-. Det første danske patent gik til Handels-Interessentskabet Dåwrud, Stavanger, Norge den 12. marts 1895. Maskine til flerfarvet trykning af vignetter . Peder Christoffersen har også lavet vejrhanen/vindbøjtlen på: Holmstrup Kirke, vejrhanen/vindfløjen. Det har dattersønnen Arnold Vintersbølle fortalt mig, da han levede. Mvh. Ove