Afskrift fra:

Peder Christoffersens erindringer:

I Holmstrup for mange år siden
den gang jeg var ganske liden
det var vistnok i året 1865
der levede jeg glad og vel tilfreds
thi jeg var fars og mors eneste barn
men var vist lidt af et skarn
skråt over for mit hjem der boede Ole
det var inden jeg begyndte at gå i skole
i hans hjem jeg stadig var gæst
og det, enten det var regn eller blæst
hvor gammel han var, kan jeg ikke sige
men hans ene ben var ikke lige
men træsko kunne han lave godt
og det var med næser nok så flot
så han var kendt vidt om land
som den dygtigste og bedste træskomand
og det vidste Ole selv meget godt
når han var pyntet, så var han flot
hans egen stand og lige, han overså
men til selskab med bønderne han ville gå
og de holdt Ole for grin og nar
men OLE sagde det er dejlige bønder vi har
når undtagen en han ikke kunne lide
men det skal I senere få at vide
hans kone Marie Skums man kaldte
men hun måtte ikke som Ole halte,
og hende kunne jeg særlig godt lide
det må i med det samme have at vide
hun kunne rigtig for mig snakke
og tit lod hun mig på Oles pibe bakke,
i piben var hverken ild eller tobak
men alligevel var følgerne slemme, ak
det skete jeg suget fik tobakssovsen op
og det var gyseligt som det gjorde min krop
og hver gang jeg kom sådan galt afsted
Marie hun trøstede mig da med
at det var fordi jeg ikke havde lært at spytte
og jeg kunne mig i lang tid for piben hytte
Marie var gammel og blind næsten,
og derfor skete der meget galt forresten
en gang var træet sluppet op for Ole
og hvad jeg siger derpå kan I stole
Søren Christensen og Ole kørte i skoven efter træ
imens skulle Marie koge suppe på et hønsekræ
da de lykkelig og vel var kommet hjem
blev suppen på bordet sat frem
den var kraftig og ligefrem flot
og den smagte dem meget godt
men da fadet var tømt omtrent
ja har de til uheld mage kendt
en stor eddertudse i fadet de ser
og så kunne Søren og Ole ikke spise mer
i en forholdsvis stund derefter
de ud af døren for, kastede op af alle kræfter
og det kunne Søren aldrig glemme
men fortalte det både ude og hjemme
og det kunne Ole jo ikke lide
at alle folk skulle have det at vide
fra den dag var noget mellem de to
hvorfor  de aldrig lod hinanden ro
og Marie tog sig  det gruelig nær
hvad jo da ikke var så sær
da Ole jo helt uskyldig var
men måtte jo derfor være Nar.

Samme vinter der kanebal skulle være
og det både for damer og herrer
det skulle med kanetur begynde
for alle dem som det kunne ynde
og turen skulle ikke være så sølle
gennem krapensøle, Halbyore til Bromølle
og der det skulle gå lystigt til
med spise og drikke og dans og spil
og Ole ville jo grueligt gerne med
for det var bal for bønderne ded
han fik også lov til med at køre
og nu skal i bare høre
han gik til degnen og spurgte så
hvilke klæder han skulle ta på
degnen siger; tag alt det på De har
det bliver bidende koldt min far
og Ole tog så mange strømper og frakker på
så han næsten ikke kunne gå
og da man så skulle til at glide
var der ingen plads for Ole at sidde
da blev det da lavet så
at Ole kom endelig op at sidde på
det bageste sæde i den bageste slæde
som var Sørens og Ole var ved at græde
hestene løb stærkt det fik Ole at føle
for han faldt af da de nåede Krapensøle
Søren Christensen kørte og lod Ole ligge
og hvad han nu skulle gøre, det vidste han ikke
men til alt held Mads Jokum kørende kom
og havde for Ole både plads og rum
de kom da alle til kroen i en fart
og det var hyggeligt lunt og rart
og kromanden sørgede godt for dem så længe
de Holmstrup bønder havde penge
og Ole man stadig med tudsen man drillede
mens andre dansede og spillede
hvordan det ellers i kroen gik
man aldrig at vide fik
men dagen efter da Ole kom hjem
man kunne forstå det havde været slemt
det første Ole til Marie fik sagt
de drillede mig med tudsen af al magt
så jeg forlig måtte med dem drikke
enten jeg ville eller ikke
og om tudsen og mig blev holdt taler
og tænk mor, der røg 8 rigsdaler.

Peder Christoffersen, født den 25.3.1859 i Holmstrup ved Jyderup.
Ullas, Lis´og Margits oldefar, deres fars bedstefar, ergo Arnolda Vintersbølle’s far.
PS. I skal tænke på at begrebet "limerick" først opstod i år 1896, så Peder har næppe vidst, hvad et anti limerick var for noget.