|
Barndommen I Niløse.
I gamle dage, stavedes bynavnet Nidløse.
Min mor, Ane Arnolda, blev født den 8.9.1889 og var datter af blikkenslager Peder Christoffersen i Niløse. Foruden blikkenslagerbutikken drev han også et fortinneri for mælkejunger, hvor min far, Karl Jakob Hannibal Nielsen Vintersbølle , arbejdede. Det var her, mine forældre mødte hinanden. Min far var søn af overlærer, Hans Peter Nielsen Vintersbølle i Everdrup.
Jeg var nr. 2 ud af en børneflok på 5.
Jeg blev født i Vedde den 8. april 1921 og blev dermed 2. søn i familien. Min storebror Jens blev født i Niløse den 31. januar 1917. Hurtigt efter fik vi lillesøster Grethe, som også blev født i Vedde, den 7. juni 1922. Min far var på daværende tidspunkt ansat ved Sorø - Vedde jernbane, men måtte desværre holde op, da han blev syg. Siden blev Arnold født i Ruds-Vedby den 22. april 1924 og til sidst kom Cecilie til verden den 25. april 1926 i Everdrup. Noget af det første jeg husker fra min barndom, var da vi boede i Ørslev ved Ringsted. Vi legede tit med naboens børn og en dag skulle der slagtes høns. Vi stod og så på, hvordan de huggede hovederne af dem, og det skulle vi jo også prøve. Jens skulle holde en høne på huggeblokken, mens nabodrengen skulle hugge med øksen. Der lå nogle lange fjer på blokken og desværre havde Jens fået en finger ind under en af dem, og .. ups, der røg et stykke af fingeren, og det fik han aldrig tilbage igen.
Da jeg var omkring 5 år, flyttede vi tilbage til Niløse. Jeg begyndte at komme på Hans Nielsens gård, hvor jeg bar afhugget risbrænde og tørv ind i køkkenet til damerne.
Gerda Sofie Blach
Jeg lod mig så fæste for vinteren, nov. 1940 til maj 1941. Det blev en hård vinter, men i november kom der en husmandsfamilie til gården. Husmanden hed Svend Blach og hans kone hed Clara. De havde lige fået en lille pige som hed Ingelise. Da Clara skulle malke, vaske junger og gøre rent på karleværelserne, var de nødt til at have en til at være hos Ingelise om dagen. Svend havde en lillesøster som hed Gerda og hun var hos dem i et år. En gang, da jeg havde været med til at bære kornsække fra tærskeværket , havde jeg fået et knæk i ryggen. Forvalteren satte mig så til at skære knuder af selvbinderbånd inde på karlekammeret, og knuderne blev brugt til at fyre op i kakkelovnen. Da klokken blev 9 kom Gerda for at gøre rent, men det kunne ikke blive til noget med det rod jeg sad med, så det slap hun for den dag. Klokken 10.30 kom Svend Blach og skulle være med til at skære knuder af, og hold da kæft, hvor var det varmt! Svend ville tage nogle af knuderne med hjem og fyre med, og mens vi sad der og skar og talte om forskellige ting, spurgte Svend om jeg ville gå op til dem om aftenen og være sammen med Gerda, for han og Clara ville gerne i biografen i Stenlille. Svend sagde, "læg nu mærke til den lille røde kasse der står i køkkenet, det er Gerdas madkasse; hun er lige kommet ud af skolen”. Om aftenen gik tiden jo hurtigt, og da jeg fik set på uret, var kl. næsten 22.00, og jeg mente, at jeg hellere måtte gå, inden de kom hjem. Jeg nåede ikke langt, før jeg så to små lygter, vi havde jo mørklægning på cyklerne dengang, så jeg skyndte mig om bag et stort træ, men da de kørte forbi mig sagde Svend: "Godnat, Kaj!"
Soldatertiden
Den 2. november 1942 blev jeg indkaldt som soldat og skulle møde på Gardehusarkasernen i Næstved klokken 12 og melde mig til 2. ryttereskadron som rekrut. Halløjsa; der var fart på, op på stuerne og ned igen for at få udleveret udrustning og der kom jeg til at lægge min hånd på disken, der fik jeg så én over fingrene for de skulle nok give mig det jeg skulle have. Dagen sluttede med at gå på soldaterhjem og aflevere det civile tøj. Næste dag blev vi delt op i 3 delinger. Jeg hørte til 2. deling og vores delingsfører hed Bliksen Fenike og 2 korporaler, Eriksen og Bajon, et par flinke fyre.
Bagved sengene havde vi hængt vores tøj og det var bundet sammen med et rødt bånd. Det skulle være bundet lige højt eller lavt fra den første seng lige inden for døren til den sidste seng henne ved vinduet. Båndet var ca. 2½ cm bredt og det skulle altid være glattet ud. En dag hvor vores bånd var i uorden blev vi befalet til hver især at tage et bånd og løbe ned i gården og ryste det. De sagde at båndet var støvet, så det var op og ned 5 gange. Det var første gang at jeg kom til at grine og blev derfor noteret og fik stuevagt.
Nu kom den dag da vi skulle have Rex på skulderen og skulle på Rex-tur. Men sikke en dag! Vi var møgbeskidte og dødtrætte. Da det blev aften så var det bare om at få gjort os rene til næste dag, både heste og udrustning. Vi bar blå uniform som vi smed på gulvet og vi brugte en gårdkost til at rense den med, men vi skulle passe på knipler og knapper!
Den hest, jeg havde at ride på og passe, hed Never. Den blev dårlig i det ene ben og kom på sygestald, så jeg skulle køre med trækvogn til skydebanen i Stenbækshallen med forskellige ting, bl.a. muleposer til alle dem der red derud. Da de havde fået muleposer til deres heste, var der ikke nogle muleposer til de heste jeg havde for vognen. Jeg spurgte derfor officer Mogensen om jeg måtte lade de to heste jeg havde for vognen gå og græsse. Har De Deres madpakke og må jeg se den, spurgte han. "Ja", sagde jeg, derpå sagde Mogensen: "Det var godt; den tager jeg, så kan du spise græs sammen med hestene", og så var min mad væk.
|