Else & Erik Blach
Lena Vinther Blach født 9. august 1949 

Skjold Vinther Blach født 31. juli 1950 

Uffe Vinther Blach født 22.6.1955 

Erik og Else

Erik blev født den 26. august 1923 i Haraldsted, som nummer syv ud af en søskendeflok på ti, han blev døbt i Sct. Bendts Kirke i Ringsted, han fik navnet Erik Vinther Blach.
Erik var søn af Søren Frederik Blach, avlsbestyrer af Haraldsted Præstegård og hustru Maren Jensine Blach, født Jensen.
Søren Frederik Blach blev født den 26. december 1888 og døde i 1959.
Maren Jensine Blach blev født Jensen den 28. november 1890 og døde den 25. april 1961.

Else blev født den 14. november 1928 i Bromme, som nummer et af en søskendeflok på fire, hun blev døbt i Munke Bjergby Kirke, hun fik navnet Else Agnete Hansen.
Else var datter af brødkusk Lars Peter Hansen og hustru Elna Emmy Dorthea Hansen, født Hansen.
Lars Peter Hansen blev født den 4. september 1894 og døde 9. juni 1981.
Elna Emmy Dorthea Hansen blev født den 22. januar 1909 og døde 20. december 1990.

Erik og Else mødte hinanden på Sorø Store Ladegård 1. november 1944, Erik var landvæsenselev , og Else var kokkepige. Efter fem år blev de gift den 10. juli 1949 i Munke Bjergby kirke, kort efter brylluppet fik de plads på Turebyholm, hvor Erik blev traktorfører.
I den tid de var på Turebyholm, fik de to børn.
Den 9. august 1949 fik de Lena, født i Bromme, døbt i Tureby kirke, hun fik navnet Lena Vinther Blach.
Den 31.juli 1950 fik de Skjold født i Tureby, døbt i Munke Bjergby kirke, han fik navnet Skjold Vinther Blach.
Den 1. maj 1952 fik de plads som forvalterpar på Risbyholm ved Havdrup.
Den 1. maj 1953 fik de plads som forvalterpar på Wennbergagård ved Eslöv i Sverige.
Den 1. maj 1955 fik de plads som forvalterpar med folkehusholdning på Johannesdal ved Lundforlund.
På Johannesdal fik de deres sidste barn.
Den 22. juni 1955 fik de Uffe født i Lundforlund, døbt i Munke Bjergby Kirke, han fik navnet Uffe Vinther Blach.

Da de havde været gift i tolv år, købte de deres første og eneste ejendom på Slotsbjergby Mark, de overtog ejendommen 4. november 1961.
Efter de mange år ved landbruget fik Erik i en kort periode plads på Strandvejens Maskinstation. I 1962 blev han ansat på SEAS i Haslev, hvor han arbejdede rundt på Sjælland, Lolland og Falster. I 1972 blev han ansat som murerarbejdsmand hos murermester Sigurd Hansen i Slagelse, hvor han var, til han gik på efterløn i 1983. Else fik flere forskellige job, i 1961 hjælper hun kogekonerne på egnen, fra 1962 blev alle hendes arbejdspladser i Slagelse. I 1961 blev hun ansat på restaurant Centrum, i 1963 hos slagtermester Johs. Petersen, i 1964 hos slagtermester Erik Jørgensen, i 1968 i kantinen på Teknisk Skole, i 1974 hos Fogsteds Dampvaskeri og i 1974 blev det kantinen på Sjællands Tidende, hvor hun var,til hun gik på efterløn i 1988.

I 2002 solgte de Ejendommen på Havremarksvej 11 i Slotsbjergby og flyttede til Snakagervej i Sørbymagle som pensionister, i 2003 flyttede de til Absalonsgade i Slagelse.

Efter tolv år med dårligt hjerte sov Erik stille ind på Slagelse Centralsygehuset den 3. december 2003, han blev bisat den 9. december 2003 på Pedersborg kirkegård.
 







Else og Eriks to første børn Lena og Skjold, 
blev født før de rejste til Sverige. 






Da Else og Erik kom hjem fra Sverige fik de deres tredje barn Uffe.
Billede af børnene er fra tiden før de flyttede til Slotsbjergby Mark.

Fotogalleri 

Konfirmationsbillede af Lena  Konfirmationsbillede af Skjold Konfirmationsbillede af Uffe sammen med Lena og Skjold Lena 19 år
Skjold 18 år
Klik her for at få dit eget GoMINIsite