HOVEDSTADEN, København
Gå på jagt i et univers af oplysninger om livet i København i gamle dage. Hvor der i 1880 var registreret 3.233 kapitalister og boede 1.829 borgere klassificeret som »abnorme individer«.
Hovedstaden set i tallenes bakspejl
Gå på jagt i et univers af oplysninger om livet i København i gamle dage. Hvor der i 1880 var registreret 3.233 kapitalister og boede 1.829 borgere klassificeret som »abnorme individer«.
En københavner med K. Sådan en, der næsten fælder en tåre af lyksalighed ved tanken om at kunne sige:
Det her er min by! – når han eller hun krydser Knippelsbro eller står på Rådhuspladsen og venter på linje 5A.
Udtrykket kan vi takke det satiriske tidsskrift Punch for. I anledning af en revision af hovedstadens postdistrikter i 1876
bragte Punch en tegning af to opløbne drenge, der – af alle steder – mødes på Knippelsbro. Og ingen af dem er til sinds
at lade den anden passere. »Gaa af Vejen? Nej, for jeg er nu ligesaa god Københavner som Dig«, siger A til B, der replicerer: »Ja, det ku’ du li’, men det er du inte, for Fa’er siger, og han er Postbud, at I på Christianshavn I er kun Københavnere med C, mens vi andre er de rigtige Københavnere med K«. Sådan kan folk skændes, selv om man
ret beset er i bagatelafdelingen. Ligesom ret banale ting pludselig kan få mennesker til at føle en attrå så stærk, at de bare må give efter. Tænk blot på ham, der forskertsede sin førstefødselsret for en portion linser – forstå det, hvem der kan! Livet består i det hele taget, langt hen ad vejen, af mange små elementer – hver med sin skønhed, sit gråmelerede hverdagspræg, sin smerte eller sin ekstatiske fryd. Og kigger man med systematiske briller på udvalgte dele af den kollektive side af hele denne kommers, ender man med statistiske opgørelser, der med tiden bliver uvurderlige kilder til historieskrivning. For 125 år siden, i 1883, oprettede man i København ’Staden Kjøbenhavns Statistiske Bureau’, som i mange år frem mod vor tid blot har været kendt som Statistisk Kontor. Nu hedder det Statistik Teamet. En eller anden burde, pardon my french, have pisk over røvbalderne med en gloende strikkepind for at have gennemført den navneændring, hvilket dog ikke ændrer ved, at Statistik Teamet har udsendt en række særdeles informative og til tider
morsomme – til andre tider triste eller tankevækkende – tal om livet i København i gamle dage i anledning af jubilæet.
De ældste tal går tilbage til 1801, de yngste vedrører 2007 – og ingen statistik dækker hele perioden. Derfor er en passende beskrivelse af materialet, som er udvalgt med professionel historikerhånd, at man her har at gøre med et kulturhistorisk tilbageblik på livet i København. Og et bredspektret sådant, må man sige, for her er alt fra husholdningernes tyendefrekvens til børnedødelighed, anholdelser for drukkenskab og antallet af svin på stald i
hovedstaden i perioden. Samt en særkørsel over københavnernes religiøse tilhørsfold i perioden 1860 til 1880, hvor byens befolkning i runde tal voksede fra 200.000 til 300.000. Også dengang havde folkekirken fat i langt de fleste sjæle – 150.119 i 1860 – men der var andre udlægninger af teksten, idet 2.858 københavnere dette år stod opført som bekendende sig til den mosaiske tro, hvorfor de placeredes i kolonnen ’mosaiter’, mens 390 figurerede som ’mormoner’
– og 8, heraf 3mænd, var skrevet i mandtal som ’irvingianere’; et kristent trossamfund, også kendt som den katolsk-
apostoliske kirke, der blev grundlagt af den skotske præst Edward Irving. Alle oplysninger er udvalgt af Karl
Lundberg, der, som han siger, »er almindelig kontormedarbejder« i Statistik Teamet. Men det er, som også statistik kan
være, en sandhed med modifikationer, for Karl Lundberg er nemlig universitetsuddannet historiker.
»Det er, som jeg ser det, i høj grad historieskrivning, når vi udvælger og offentliggør materiale af den her art. For sætter
man sig ned og kigger på tallene, kan man faktisk danne sig et ganske godt billede af, hvordan livet var i København i
gamle dage«, siger Lundberg: »Se bare på befolkningsstatistikken. Hvor mange ved for eksempel, at der aldrig
har boet så mange i København som i 1950, hvor byen havde 768.000 indbyggere. Siden faldt det tal jo en hel del, især da de store saneringer af de dårligste boliger i løbet af 1960’erne og 1970’erne sendte folk fra Nørrebro til Herlev og Ballerup – mens dem fra Vesterbro i første omgang rykkede til Sydhavnen og derfra senere videre til Hvidovre og
den vej«. I dag (2007-opgørelsen) bor der så 503.699 i København – en anelse færre end i 1921, hvor tallet var 561.344. Kigger man lidt nærmere på de to år, vil man imidlertid opdage en kæmpe forskel, nemlig i antallet af børn: I 1921 boede der 185.318 børn i alderen 0-10 år i København, mens det tilsvarende tal for 2007 er 94.810.
Abnorme og omdrivere
En af de betegnelser, de gamle københavnske statistikere betjente sig af, ville på ingen måde være gangbar i dag, og det er »Abnorme Individer«. Den dækkede over åndssvage, sindssyge, blinde og døvstumme, og dem var der i alt 1.829 af i København, på Frederiksberg og i Gentofte i året 1911, kan man se. Hvis man fra datidens abnorme springer
til de anslåede årlige udgifter til »det til en voxen Mands Underhold nødvendige Kvantum Varer«, dukker følgende informationer op: I 1839 var beløbet 218,12 kr., i 1844: 200,02 kr. og i 1852: 216,33 kr. – hvorefter det tog et ordentligt hop opad i 1854, nemlig til 283,33 kr. Og blot tre år senere var leveomkostningerne nærmest eksploderet – til 320,14 kr. Hvilket må have repræsenteret et ubehageligt dræn i de fleste menneskers privatøkonomi. Da man i 1880, tre år før det statistiske kontors oprettelse, opgjorde folk efter erhverv i hovedstaden, fyldte kvinderne ikke meget blandt de faglærte og akademikerne. Der var dog flere ’Lærerinder’ (967) end ’Lærere’ (665), de var også i overtal i den særlige rubrik ’Kapitalister’ – 2.284 mod 949 mandlige af slagsen – og i det, der i dag kaldes sexbranchen, dominerede hunkønnet totalt hen mod 1800-tallets slutning: Her opererede man i optællingerne med ’offentlige Fruentimmer’, og i 1870 var der i København 306 af dem, ligesom man kan se, at 70 drev deres liberale erhverv fra bopælen. I 1874 var det samlede
antal prostituerede stort set uændret, nemlig 312, men på bare fire år var antallet af hjemmearbejdende professionsudøvere steget til hele 146. Når det gjaldt »Anholdte for Drukkenskab « i København i disse år var mændene
dog klart i overtal. For mens 2.958 mænd i 1870 blev taget ved vingebenet, fordi de ikke på betryggende og alment acceptabel facon formåede at styre kæferten, overgik dette kun 211 kvinder. 1870 var i øvrigt også året, hvor det samlede antal »Omdrivere, Løsgængere og andre erhvervsløse Personer« i hovedstaden nåede 1.083 – og antallet af kriminelle fanger blev opgjort til 1.397. De i alt tilbragte 54.132 dage i Kjøbenhavns Jurisdiktions Arresthuse, men om det var på vand og brød, oplyser statistikken ikke.
henrik.larsen@pol.dk
WWW Se de gamle statistiske tal på WWW.sk.kk.dk |